2008-Guerilla-Open-Access-Manifesto/manifesto-da.txt

Open Accesss Manifestet

Information er lig med magt. Men som med al magt er der nogen som ønsker beholde
den for sig selv. Hele verdens videnskabelige og kulturelle arv, udgivet over
hundredvis af år i bøger og journaler, bliver i stigende grad digitaliseret og
låst inde af en håndfuld private virksomheder. Ønsker du adgang til de mest
berømte videnskabelige værker? Så skal du sende store summer til forlag såsom
Elsevier.

Der er nogen som kæmper for at ændre dette. Open Access-bevægelsen - Fri
Adgang-bevægelsen - har kæmpet forbilledligt for at sikre at forskere ikke
afskriver sig deres rettigheder, men i stedet sikrer at deres arbejde bliver
udgivet på Internettet under vilkår som tillader at alle har adgang til det.
Dette omfatter dog stadigvæk under det selv under det bedste scenarie kun
materiale som udgives fremover. Alt materiale som er produceret frem til nu er
tabt. 

Dette er for høj en pris at betale. At tvinge akademikere til at betale penge
for arbejde deres kollegaer har lavet? At scanne hele biblioteker, men kun
tillade de ansatte hos Google at læse dem? At levere videnskabelige artikler til
eliteuniversiteter i den udviklede verden, men ikke til børn på den fattige del
af kloden? Det er himmelråbende forkert og uacceptabelt.  

"Jeg er enig," siger de fleste, "men hvad kan vi gøre? Firmaerne sidder med
rettighederne, de tjener enorme summer på at tage penge penge for adgangen, og
det er fuldstændig lovligt - der er intet vi kan gøre for at stoppe dem." Men
der er noget vi kan gøre, noget som allerede sker: Vi kan kæmpe imod.

Dem som har adgang til disse materialer - studerende, bibliotekarer, forskere -
I er blevet givet et privilegium. I har lov til at spise af denne buffet af
viden, mens resten af verden er låst udenfor. Men I behøver ikke - ja, moralsk
set kan I ikke - holde dette privilegium for jer selv. I har en pligt til at
dele det med verden. Og det har nogen af jer gjort: Delt passwords med kolleger
og downloadet for venner. 

Samtidig har dem som er låst ude ikke blot ladet stå til. I har kigget igennem
nøglehullet og hoppet over hegnene for at frigøre den information som firmaerne
har låst inde, og I har delt den med jeres venner.

Men alle disse aktiviteter foregår i mørket, bag tæppet, under jorden. Det
kaldes tyveri og pirateri, som om at deling af vidensmæssige rigdomme er moralsk
at sammenligne med at plyndre et skib og myrde besætningen. At dele er dog ikke
amoralsk - det er et moralsk imperativ. Kun dem som er forblændet af grådighed
vil afvise at give en kopi til en ven. 

Store firmaer, naturligvis, er forblændet af grådighed. Reglerne, under hvilke
firmaerne opererer, kræver det - deres aktionærer ville blive rasende i modsat
fald. Og politikerne som de har købt og betalt støtter dem ved at stemme love
ind som giver dem uindskrænket magt til at bestemme hvem der må lave kopier.

Der er ingen retfærdighed i at følge uretfærdige love. Det er på tide at træde
ind i lyset, og - som traditionerne for civil ulydighed byder det - annoncere
vores modstand imod det private tyveri af den offentlige kultur. 

Vi bliver nødt til at tage informationerne, hvorend de er opbevaret, og lave
kopier at dele med verden. Vi bliver nødt til at tage materialer som er faldet
ud af ophavsretten og tilføje det til fællesarkivet. Vi bliver nødt til at købe
hemmelige databaser og lægge dem på nettet. Vi bliver nødt til at downloade
videnskabelige journaler og uploade dem til fildelingsnetværk. Vi bliver nødt
til at kæmpe for Guerilla Fri Adgang, Guerilla Open Access

Hvis der er nok af os, over hele verden, så sender vi ikke blot en kraftfuld
besked som opponerer imod privatiseringen af kundskaben - vi vil gøre den til
fortid. 

Vil du tilslutte dig os?

Aaron Swartz

July 2008, Eremo, Italy

Translation: Christian Villum